2004-02-12

EDR på Internettet

1. Formål - med denne side

Formålet med denne side er at samle de ideer og tanker jeg har til EDR WWW og EDR VHF WWW "en gang for alle." På den måde kan jeg slippe for at beskrive de grundlæggende samme ting igen og igen.

Formålet med denne side er ikke at diskutere teknik.

2. Modtageren

I al form for kommunikation bør det første spørgsmål være: "Hvem er budskabets modtager?" Husk på, at al kommunikation sker på modtagerens præmisser.

Det sker ofte, at form og indhold sammensættes alene ud fra afsenderens præmisser.

Hvem er modtageren for EDR WWW og EDR VHF WWW så? En række svar på dette spørgsmål kunne være:

Det ses, at det ikke nødvendigvis er samme læserskare, som besøger siderne. Det næste spørgsmål kommer så i naturlig forlængelse af ovenstående svar: "Hvad er det de forskellige kommer for?" Nogle svar herpå kunne være:

Disse to spørgsmål med tilhørende svar bør lægge grunden til formen af og indholdet på EDR WWW og EDR VHF WWW.

3. Formen

3. 1 Modtageren

Spørgsmålene om hvem modtageren er, og hvad det er modtageren søger at finde på EDR WWW og EDR VHF WWW, kan med stor sandsynlighed grupperes som vist nedenfor.

Modtager Information
Den sjældnere danske læser:
  • Er allerede radioamatør.
  • Er ikke radioamatør, men kunne godt tænke sig at blive det.
Forhold om EDR og om amatørradio af ikke-teknisk karakter.

Brochure-lignende tilgang og kommunikationsform.

Den hyppige danske læser:
  • Er allerede radioamatør.
Forhold om EDR af enhver art.

Informationer for radioamatører i bred forstand af både politisk og teknisk art. Ofte søges den samme information flere gange.

Skal ikke imponeres men vil komme ofte hvis informationen findes og kan findes hurtigt.

Den udenlandske læser:
  • Er allerede radioamatør.
Skal på ferie i Danmark og søger information om hvad man må og ikke må som radioamatør.

Søger information af speciel dansk karakter om amatørradio, f.eks. repeaters eller beacons.

Skal ikke imponeres men vil benytte informationen hvis den kan findes nemt.

Resultatet heraf er, at der er tale om tre målgrupper, som bedst håndteres på forskellig vis:

3.2 Formatering

Det bør nøje overvejes hvordan man vil formatere sine web-sider afhængig af modtageren. Alle kender sikkert til at sidde og vente, og vente, og vente på, at en side hentes. Til sidst mister man tålmodigheden og forlader siden. Det var med sikkerhed ikke det som forfatteren ville med at publicere sin information. Det tager ikke længere tid at formatere sine sider tyndt i forhold til tykt - faktisk lige det modsatte. Lad i stedet læserens egen browser-indstillinger være bestemmende for visningen.

Specielt i lister kan der med fordel bruges lidt mere tid på at lave en fornuftig formatering da gevinsten ofte er stor.

Nogen vil sige, at 800 x 600 pixels er den mest anvendte opløsning, andre vil sige, at det er 1024 x 768 og af den grund har de designet hele siden til dette formål. Der er ingen grund til at gøre dette med mindre man har formateret sine sider hårdt.

  Brochuren - Den lækre Information - Den hurtige
Skærmen Megen udenomsplads i browser-vinduet, der ikke indeholder nogen reel information.

Hårdt formateret tekst, tabel og grafik.

Et eksempel kan ses her hvor 20% af browser-vinduet er uudnyttet.

Browser-vinduet udnyttes fuldt ud. Tekst, tabeller og grafik er lavet uden hård formatering. (Dette er faktisk nemmere at lave end hård formatering!)
Muligheder Tekst er tykt formateret og meget styret.

Brug af f.eks. Java, Flash-grafik og billeder medfører langsommere overførsel, uanset forbindelsen til Internettet.

Snurrende og farvefulde tekster. Udover at de fylder mere end den rå tekst så er de heller ikke nødvendigvis medvirkende at fremme læsbarheden - tværtimod! Husk på, at læseren kun sjældent kommer for at se hvad forfatteren kan udføre af teknisk karakter i HTML formatering og Java Scripting. Et eksempel kan ses her.

Færre muligheder, men snedig og gennemtænkt indhold gør, at læseren hurtigt kommer til det relevante sted med et minimum af spildtid.
Indhold* EDR VHF WWW 50 MHz toplisten i normal udgave (231.532 bytes). EDR VHF WWW 50 MHz toplisten i trimmet udgave men samme information (40.693 bytes).

Grafik er absolut ikke af det onde men billedets størrelse, som det skal ses på skærmen, bør være af samme opløsning som billedfilen.

Mange sværger til PDF-filer fordi de stadig er i papir- og tekstbehandlingstanker. Der er ikke den store grund til dette. Alle dokumenter kan med fordel laves i HTML, der ikke er mere besværlig at arbejde med end andre tekstbehandlingssystemer som f.eks. Word, WP og Acrobat. Fordelen er også, at det går hurtigere i HTML da der ikke skal startes endnu et læserprogram.

En undersøgelse på EDR WWW i juni 2002 viste, at 33% af de, som svarede, havde en ISDN eller mindre opkoblingshastighed.

* Noget af det værste jeg har set er deltagerlisterne fra Sparta til DHL-stafetten. Disse fylder ca. 4 MB i ren tekst, men ved en snedig formatering kan de nedbringes til 3% af størrelsen eller sagt på en anden måde det vil gå 97% hurtigere. Hvem synes, at de har tid nok? Hvem vil ikke gerne have 97% rabat?

3.3 EDR på WWW

Hvorfor skal EDR i det hele optræde på Internettet? Der er mange grunde til, at EDR bør gøre det:

3.3.1 Vision

Fra tid til anden høres og læses kommentarer, der får mig til at tro, at nogle mener, at EDR er et blad. Jeg tror, at det er vigtigt, at EDR kommer væk fra den tankegang og ser nutiden i øjnene. Radioamatørerne er i konkurrence med mange andre former for fritidsinteresser, der integrerer alle former for kommunikation i ovenstående grunde til aktivt at være på Internettet. Sandt nok findes der medlemmer af EDR, som ikke er aktive radioamatører og vis eneste kontakt til hobbyen er OZ. Af den grund er der ingen grund til at nedlægge OZ. Det er ikke "enten eller" det er "både og."

Hvad er så min vision for EDR på WWW? Visionen er:

Dette vil også medvirke til profileringen af EDR for både nye og gamle medlemmer, som så kan se alt det arbejde EDR rent faktisk gør. Samtidig bør informationsprioriteringen vendes fra:

  1. Internt fortroligt dokument. Alt er hemmeligt.
  2. Internt dokument.
  3. Offentligt dokument.
  4. E-mail.
  5. Internettet.

til:

  1. Internettet.
  2. E-mail.
  3. Offentligt dokument.
  4. Internt dokument.
  5. Internt fortroligt dokument. Først nu er det så hemmeligt, at det ikke kan vises til alle.

I efteråret 2002 søgte jeg EDRs vedtægter på EDR WWW, men kunne ikke finde dem. En henvendelse afslørede, at EDR ikke ønskede, at vedtægterne kunne findes på EDR WWW! Efter min opfattelse en noget indadvendt holdning og grotesk situation, at potentielle medlemmer ikke kan se vedtægterne først. Denne situation er nu lavet om.

3.3.2 Identifikation

Det er i dag anerkendt, at EDR skal være på Internettet så den del af visionen er opfyldt. Men når dette er sagt så findes der i dag officiel EDR-information på et utal af steder og hvoraf nogle er personlige konti. Der er stor chance for, at der ofte er tvivl om hvad, der er rigtigt og hvad, der ikke er rigtigt eller EDR-officiel information. Dette er et faktum. Det værste der sker er når den ansvarlige skifter og informationen ligger på en personlig konto. Så flyttes al information til et nyt sted hvilket hverken fremmer identifikationen, troværdigheden eller muligheden for at finde det igen.

Problemet er, at EDR ikke har en klar og identificerbar stil - branding - på Internettet. Dette vil sikre blåstempling, troværdighed, og at folk forholder sig til den information og ikke 117 andre steder hvor de har fundet den eller noget der minder om det.

Dette betyder, at der skal være et formelt lay-out og en koordinering mellem webside-skribenterne. Der er visse ting, man skal være enige om, layout-mæssigt, valg af foretrukket karaktersæt m.m.. Det må ikke være sådan, at en besøgende får det indtryk, at han er kommet til en ny webside, blot fordi han har valgt en side, der vedligeholdes af en anden skribent. Et mere "pop-smart" layout, dog helst ikke for båndbreddekrævende, kan måske fange flere potentielle medlemmer men vil for den hyppige læser forekomme for langsomt.

3.3.3 E-mail-tjeneste

EDR tilbyder i dag en e-mail-vidresendelsestjeneste, QRZ.DK. Jeg har tidligere og lang tid før QRZ.DK kom på banen foreslået, at alle danske amatørradiostationer kunne benytte kaldesignal@edr.dk. Fordelen ved dette er, at det er meget synligt, at det er EDR, der står bagved tjenesten. Jeg er ikke sikker på hvor mange QRZ.DK-brugere, som ved, at EDR står bag dette initiativ. Altså endnu en reduceret profilering af EDR. Desværre har dette ikke vundet genlyd for så kunne officielle e-mails fra EDR-funktionærer forveksles med e-mails fra menige medlemmer. Dette er sandt fordi EDR i dag har kaldesignal-e-mails i stedet for funktions-e-mail-adresser. Problemet er dog nemt at løse og med yderligere fordele. Som det er i dag skal man hvis man vil skrive til en EDR-funktionær kende vedkommendes kaldesignal og når en ny person overtager denne funktion skal man igen huske, at dette er sket eller opsøge informationen igen. Det ville være nemmere for alle at skrive til f.eks. kreds2@edr.dk når man vil have fat i Kreds 2 formanden. Sjovt nok så kan man skrive til EDR WWW's Webmaster på webmaster@edr.dk, altså en funktions-e-mail-adresse og ikke en kaldesignals-e-mail-adressse.

Man kunne så argumentere, at hvis edr.net, .org. osv. var ledige kunne man lave kaldesignals-e-mail-adressse på et af disse. Sandt nok, det kunne man og det vil så "løse" halvdelen af situationen men funktions-e-mail-adresser ville så stadig være et uafsluttet kapitel.

4. Indhold

4.1. "Marketing"

4.2 Foreningen

4.3 Aktiviteter

4.4 Teknik

4.5 Andet

Et åbent spørgsmål er så om EDR kan, nå, at gøre det? I nogle sammenhænge er EDR måske allerede for sent ude.

Jo mere information jo flere besøg vil EDR WWW få og dermed skabe en positiv holdning til det som EDR gør.

5. Teknik

5. 1 Det kan ikke lade sig gøre

Der er i det ovenstående ikke meget teknisk snak. Nogen vil med stor sandsynlighed sige, at dette eller hint ikke kan lade sig gøre. Men i mine nu mere end 16 år i IT-branchen har jeg mange gange oplevet, at en eller anden har sagt "at det kan ikke lade sig gøre." Med den indsigt jeg har, har jeg så gået folk på klingen og det har i rigtig mange situationer vist sig, at det var fordi vedkommende ikke vidste hvordan det skulle gøres.

Jeg vil opsummere det hele i følgende: "Er der nogle naturlove, der forhindrer det? F.eks. tyngdeloven; skal hard disken dreje modsat hver anden gang osv. Tro mig, det er meget sjældent, at forhindringen er på dette niveau.

5.2 Computer-kraft

Hvad angår selve WWW-computerkraft bør denne være placeret eet officielt sted styret med adgangsrettigheder, f.eks.:

Så er der ingen, som kommer til at ødelægge data hvis man ikke giver alle rettigheder til alt. Desuden ligger alt på samme server/hotel. Yderligere vil det så være nemt at lave et mirror på f.eks. QSL.Net af hele EDR WWW hvilket ville være et plus. Nogen vil sikkert fremføre, at adgangsrettigheder ikke kan administreres på ovenstående løsning. Dette problem er ikke forskelligt fra en til flere fysiske placeringer, selv om det påstås. Det vigtige er, at den officielle information eksisterer i officiel form, og adgangsrettigheder kan godt arrangeres og styres.

Et andet argument for at samle al EDR WWW information et sted og f.eks. ikke på personlige konti er, at når en ny ansvarlig kommer til flyttes informationen fra den gammelkendte til en ny placering. Dette fremmer ikke identifikationen og troværdigheden og gør det sandsynligvis samtidig svært for læseren at finde igen.

6. Tips og tricks

6.1. Grafik

Tilpas altid grafik til den størrelse den skal vises i på skærmen. Derved ses den bedst og fylder ikke mere end højest nødvendigt.

Gode grafik-formater:

Prøv at gemme grafikken i de forskellige formater og for GIF og PNGs vedkommende i forskellige farvebitopløsninger, for at finde det billede, der fylder mindst og som giver den rigtige fremstilling. Mange digitalkameraer gemmer i ukomprimeret JPG-format. Disse JPG-billeder kan ofte med fordel indlæses i et grafikprogram og gemmes med blot 10-15% kompression hvorved filstørrelsen nedsættes til det halve uden noget synligt tab.

Brug aldrig BMP-formatet.

6.2. Programmer

Excel og Word, og sikkert andre kontorprogrammer, kan gemme i HTML format men slutresultater er meget tykt og hårdt formateret.

6.3 Gør - gør ikke

Jakob Nielsen's Alertbox fra maj 1996, Top Ten Mistakes in Web Design. Det skræmmende er, at de stadig er gyldige!

Jeg husker min fysiklærer i gymnasiet en gang sagde, at når man har et helt millimeter-A4-ark så er det en god ide at bruge det hele i stedet for at krympe alt sammen i det ene hjørne. Så brug hele browser-vinduet.


Bo, OZ2M, www.rudius.net/oz2m