2003-12-26

Indlæg i OZ

OZ november 2003.

Jeg vil vinde - jeg vil vinde - jeg vil altså vinde - uhu!

Hvorfor er placeringen af Amager-afdelingen foretaget som den er? For den sag skyld kunne de have kørt 1 kW og to antenner på kortbølge også. OZ7AMG har klart skrevet, at de ville deltage i den begrænsede klasse, og de skal, og kan så kun opgøres med, og udfra denne klasses præmisser. Den rigtige nummer et er således OZ7AMG og ikke OZ5VF.

Jeg er meget skuffet over kun at finde Esbjerg aktiv, og endda tidligere deltager, men ingen af de andre underskrivere på VHF FD-indlæget i OZ dec. 2001, Hurup, Give o.O., Herning, Mors og Skive eller blot medlemmer fra disse. Formålet med indlæget var vel at ændre på forholdene og give rygdækning for EDRs VHF Field Day Contest Manager (VHF FD CM).

Når man også inddrager den rundspørge, der blev foretaget hvor bl.a. 1) en effektgrænse på 150 W, og 2) to antenner, blev forespurgt, og 3) forsøgt på at fjerne mikrobølge-multiplieren, så må man se på hvem har fundet på disse: VHF FD CM, efter tidligere at have ønsket en begrænset klasse for de "små." Hvorfor mon disse forespørgsler? Fordi at netop dette udstyr er i VHF FD CMens nærhed.

Jeg synes, at VHF FD CM samt de nævnte afdelinger burde have en meget dårlig smag i munden. Hykleriet, og egenlysten til at vinde, har nu nået et omfang så det må være på tide, at den nuværende VHF FD CM afskediges og en ny træder til og 3-QSO-point/km-reglen genindføres.

Ovenstående er bestemt skrappe ord, men de er ikke kommet ud af ingenting.

Med venlig hilsen
Bo Hansen, OZ2M

OZ juni 2002.

Svar på “VHF/UHF Field Day 2002”

Hvorfor 3-QSO-point/km-reglen ikke bør fjernes, selv om den i 2001 ikke resulterede i en forskel i placeringen, kan læses i OZ februar 2002. Desuden tager analysen i februar udelukkende stilling til om underskriverne har ret i deres antagelse ”at reglen er til klar og urimelig fordel for øst-danske stationer.”

Sammenligning mellem HF og VHF field days for perioden 1991 til 2001.

*: 3-QSO-point/km-reglen.

Sandt nok har nogle danske stationer 200 km længere til Norge og Sverige, men disse har så 200 km kortere til der hvor størstedelen af kontakterne ligger, og 600 QSO-point mere til Norge og Sverige. Dette er en antagelse jeg desværre ikke har haft mulighed for at analysere i de rigtige logs, men som jeg dog mener er sandsynlig. Men fra indlægget i februar synes det snarere at være en fordel for de som ligger 200 km væk end de som ligger klods op ad f.eks. Sverige. Det er også rigtigt, at der er få deltagere i den BNFD. Men det kan måske skyldes, at de ikke kan køre specielt mange stationer da kun få vælger at dreje antennerne imod dem. Fra tid til anden er kommentarer som ”please turn your antenna to ...” set i OZ. Samtidig tager det lang tid at etablere en test.

Hvad angår logprogrammer så tror jeg, at der findes mindst en løsning på jeres logproblem.

Med venlig hilsen
Bo Hansen, OZ2M

OZ februar 2002.

Svar på "VHF/UHF Field Day 2002?"

Efter at have læst "Læsernes mening" i OZ December 2001 vil jeg prøve at redegøre lidt for baggrunden til 3-QSO-point/km-reglen, der blev introduceret i forbindelse med den baltisk-nordiske field day i 1998. Desuden vil jeg se på hvordan reglen virker, samt tage stilling til hvorvidt indlægsunderskriverne har ret i deres udsagn eller ej.

Historien

Claus, OZ1FDH, og jeg, Bo, OZ2M, diskuterede efter EDRs VHF Field Day i 1997 om ikke det kunne være en ide at lave en VHF field day i et større geografisk regi. Efter Berlin-murens fald var der begyndt at komme flere stationer i gang fra Baltikum og de gamle relationer mellem Baltikum og Norden kunne være en god rettesnor for at sætte en contest i gang. Jeg havde desuden ved flere VHF-møder i Weinheim kunne konstatere, at mange centraleuropæiske stationer udtrykte deres undren over hvor få skandinaviske stationer, der var i gang i de store 24 timers tester. Desværre havde de ret. Aktiviteten i Skandinavien var så godt som ikke-eksisterende. En håndfuld danske stationer, tre svenskere og en nordmand var ikke ualmindeligt. Claus og jeg ønskede derfor at prøve at tage dette med i betragtningen ved konstruktionen af en baltisk-nordisk VHF field day parallelt med EDRs VHF Field Day.

Problemstilling

Hvordan kunne vi fremme aktiviteten i det baltiske og nordiske område når nogle stationer ikke kan få andel i de centraleuropæiske stationer og samtidig ikke har mange lokale stationer at køre, men samtidig skal kunne konkurrere med stationer, der ligger tættere på aktivitetscentrene i England, Holland og Tyskland. Vi eksperimenterede med mange opstillinger, bl.a. også 10-QSO-point/km, hvilket dog ville kunne skævvride testen helt. Men ideen var klarlagt og en faktor på tre var den rette og enkleste. Dette ville betyde, at en station i Stockholms-området på 2 m, og op, med stor sandsynlighed ville kunne multiplicere sin samlede score med 2,5 eller så. Men en eller anden form forfordeling var påkrævet ellers vil alt blive som hidtil. Men hvilke andre fordele kunne der være i faktoren på tre? Jo, desto mindre en station er jo korte er afstanden for de kontakter stationen kører og desto større fordel ville stationen have. Det virkede logisk.

Fra sidst i efteråret 1997 til 1. marts 1998 indsamlede vi kommentarer på et konkret forslag på 3-QSO-point/km og ellers med regler som for EDRs VHF Field Day. Vi modtog tilbagemeldinger fra både Baltikum, Finland, Norge og Sverige, men fra Danmark modtog vi nul (0). På baggrund af dette blev testen konstrueret og sat i søen med det klare formål at skaffe størst mulig aktivitet i Baltikum og Norden.

Opsamling

Formålet med 3-QSO-point/km-reglen var at forfordele:

1. Stationer med langt til højaktivitetsområderne.
2. Små stationer med lidt udstyr.
3. Stationer med et lavt antal forbindelser.

Desuden skulle reglerne skulle være ens i EDRs VHF Field Day og i Baltic Nordic Field Day da "contest strategien" skulle være den samme.

Efter den første baltiske-nordiske field day modtog jeg en e-mail fra Stefan, LA0BY, som havde den opfattelse, at 3-QSO-point/km-reglen kun var til fordel for sydskandinaviske stationer. Ved en kontrolberegning af hans log viste det sig, at han havde fået 77% flere total-point hvor imod OZ9EDR ved samme lejlighed havde fået 7% ekstra. Så Stefan havde ikke ret og reglen viste sig at virke efter hensigten.

EDRs VHF Field Day 2001 - analyse

Lad os prøve de fremførte udsagn. I den forbindelse defineres grænsen mellem øst- og vestdanmark som gående ned gennem Storebælt. Det er også vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om statistik men en analyse foretaget på hele populationen.

41,5%

Det er klart, også ud fra hensigten, at kører man kun baltisk-nordiske stationer så får man en høj multiplikation - afvigelse. Men der er vist ikke de store chancer for at vinde med den strategi. Der er endnu ikke noget, der har slået strategien "aktivitet." Antager vi, at OZ1ALS og OZ9EDR havde byttet rollerne lige over med hensyn til antallet af QSOer ville OZ1ALS have fået de 41,5% afvigelse. Havde OZ9EDR f.eks. også kørt samme ODX, OE5VRL/5, som OZ1ALS ville deres afvigelse kun have været 21,7%. Et andet eksempel: havde OZ1ALS kun kørt SM7ECM ville de havde haft en afvigelse på 45,6%. Dette viser faren ved at konkludere på en station, der kun har kørt een forbindelse. På den baggrund kan man ikke sige, at det er en fordel for østdanske stationer. At der så også i 2001 på 10 GHz var mange regn-scatter QSOer gør dette bånd mere specielt end det plejer. Det er måske derfor ikke helt fair på dette grundlag sige, at 3-QSO-point/km-reglen er en fordel. Men reglen viser også sit sande ansigt: på 50 MHz er der ikke den store forskel. Dette er forventet da den store andel af QSOer ligger uden for det baltisk-nordiske område. Modsat er det for de højere bånd hvor afstandene bliver mindre. Igen noget med hvor langt væk modstationerne ligger. Så at analysere 144 MHz, 432 MHz og 1,3 GHz er nok mest retvisende hvis man skal gøre det over flere år sammenholdt med at antallet af QSOer, der på disse bånd er højest.

Kun østdanske stationer har fordel af 3-QSO-point/km-reglen

Østdanske stationer kører flere svenskere end hollændere

Jeg har forsøgt gennem en lille måned at få EDRs VHF Contest Manager til at sende mig en kopi af de indsendte logs men uden held. Opgørelsen af QSOer er derfor kun foretaget på OZ9EDR hvis log jeg har haft adgang til. I alt kørte OZ9EDR 19 svenske stationer, 60 danskere, og 91 i hele det baltisk-nordiske område. Uanset hvordan ikke mange ud af en samlet mængde på 756 QSOer. Dette svarer til ca. 3% og 5% af QSO-point fra hhv. Sverige og Danmark. Uden at kunne sammenligne virker disse procenter ikke overvældende.

Placering og point

Nedenfor en listet den fysiske placering af de deltagende stationer og om de ligger over eller under gennemsnittet for tabsafvigelsen, dvs. procenttallet. Tallet efter skråstregen angiver placeringen.

Opsamling: 50 MHz viser for det første ikke den store gevinst i procent. Desuden er forskellen mellem top og bund i afvigelsen kun 0,4 procentpoint. Men at sige, at østdanske stationer har klare og urimelige fordele må afvises.

Note: I OZ er der fejl i procentafvigelsen for OZ1ALS.

Opsamling: Udsagn må afvises.

Opsamling: Udsagn må afvises.

Opsamling: Udsagn må afvises.

Opsamling: Irrelevant da der kun er en station, men medtaget for fuldstændighedens skyld.

Opsamling: Fordel for østdanmark. Men datagrundlaget er lille og OZ9EDR har kun kørt een forbindelse. Udsagn kan dog ikke afvises.

Opsamling: I denne kategori er der kørt flest kontakter og den burde derfor give det bedste grundlag for bedømmelse. Men intet indikerer, at reglen er til klar og urimelig fordel for østdanske stationer og udsagn må afvises.

Opsamling: I denne fælleskategori er der kørt relativt få kontakter og af kun to stationer. Men intet viser at reglen er til fordel for østdanske stationer og udsagn må afvises.

Højeste afvigelse - mest vestlig

Hvilke stationer har den største afvigelse for hvert bånd og hvem ligger geografisk mest vestlig placeret.

Opsamling: Ser vi igen bort fra 50 MHz samt de to højeste mikrobølgebånd er der heller ikke noget som viser, at østdanske stationer drager fordel af 3-QSO-point/km-reglen. Udsagnet må afvises.

Placering

Hypotese: 3-QSO-point/km-reglen ændrer ved placeringen.

50 MHz

En tilsvarende kan laves for alle båndene og de samlede klasser hvor resultatet er det samme - ingen forskel i placeringen.

Opsamling: 3-QSO-point/km-reglen viser sig ikke at have lavet om på placeringen og hypotesen må derfor afvises på dette grundlag. Når det nu viser sig ikke at have nogen indflydelse på placeringen for EDRs VHF Field Day hvorfor så ikke fjerne den? I så fald vil strategien for en station være forskellig for EDRs VHF Field Day og for Baltic Nordic Field Day hvilket ville være i modstrid med hensigten.

Foretag eventuelt selv en tilsvarende analyse for de tidligere tester.

Kommentarer

3-QSO-point/km-reglen skulle gerne have en adfærdsregulerende virkning. Men om dette er tilfældet kan vi ikke vise da det ville kræve, at alle stationer kørte med rundstrålende antenner - man kører der hvor antennen peger hen. Men hensigten er, at det gerne skulle sikre, at de mere nord- og østliggende liggende stationer i Baltikum og Norden får nogle flere stationer at køre da de er mere tillokkende end "halvfaste retninger" mod England, Holland, Ruhr og Berlin-Dresden.

Samtidig må det understreges, at hensigten er, at der er så mange stationer i gang i hele Baltikum og Norden som muligt. Ved en fjernelse af 3-QSO-point/km-reglen er der stor chance for, at mindst en af de meget aktive stationer med mange QSOer bag sig og som drager fordel af reglen vil undlade at stille op i 2002. Dette kan have en negativ effekt på den samlede aktivitet i området.

Jeg ved, at Claus, OZ1FDH, i vinteren 2001 var til et debatmøde om 3-QSO-point/km-reglen på Fyn. Ved den lejlighed lykkedes det ikke Claus at overbevise deltagerne om, at 3-QSO-point/km-reglen ikke er en fordel for østdanske stationer. Sammenholdt med grunden til dette indlæg og mødet på Fyn er mit spørgsmål: "Hvad skal vi gøre for at hjælpe til, at den fortolkning kommer frem?" Min vurdering er, at den rationelle analyse, som anført ovenfor og som beskrevet på mødet af Claus ikke har nogen virkning overhovedet. Argumentet mod reglen synes styret mere af irrationelle holdninger og følelser end rationale.

Jeg undrer mig personligt over, at man kan køre mindre end 100 QSOer på 50 MHz og 144 MHz samt mindre end 50 QSOer på 432 MHz i en 24 timers test med de anførte stationsopstillinger, uanset hvor mange operatører man er hvis der blot er een i det hele.

Vi kan til evig tid diskutere om der skal ændres i testreglerne og flere klasser for at ... Der har gennem tiden været mange forslag fremme til ændringer. Men hvad er det vi vil opnå? Sat på spidsen: "Skal man kunne vinde en test med 5 W og en 5/8 GP fra det indre København også selv om man skal have gentaget et kaldesignal seks gange for at man kan skrive det rigtigt og må vente med at være aktiv til efter naboerne er gået i seng grundet TVI?"

Konklusion

3-QSO-point/km-reglen virker efter den originale hensigt, den forfordeler ikke østdanske stationer og afdelingernes ønske må derfor afvises på det anførte grundlag.

Ønsker afdelingerne at føre sagen videre, men indser, at problematikken ikke er en sag om øst kontra vest kunne de vælge at se på nord- kontra syddanmark, f.eks. ved 56. breddegrad. I så fald skulle de gerne komme til den konklusion, at det er en fordel for norddanske stationer. Men så viser reglen sig blot at stemme overens med hensigten og det er jo glædeligt.

En lille bøn

Jeg synes det er en rigtig god ide at forholde sig til reglerne. Men når dette er sagt ser jeg gerne de relevante afdelinger selv laver analyser på det materiale der foreligger, hvis de kan få fat i det. Denne sag har nu kørt gennem de sidste to års tid og ved hvert svar kræves der en del analyse af data for at kunne besvare de anførte udsagn på et datamæssigt korrekt og sagligt grundlag. Dette er rimelig tidskrævende. Men datagrundlaget burde være frit tilgængeligt så inden udsagn fremsættes vil jeg bede afdelingerne om selv at foretage disse analyser. Derved kan vi nok i større grad undgå antagelser og mere følelsesmæssige udsagn til gavn og glæde for alle.

Med venlig hilsen
Bo Hansen, OZ2M, medlem af OZ2AGR, tidligere medlem af EDRs VHF-udvalg og med ved tilrettelæggelsen af 3-QSO-point/km-reglen.

Bo, OZ2M, www.rudius.net/oz2m